Ultralyd-styret vaskulær kanylering

Vaskulær kanylering er almindelig praksis i kritisk pleje, og den udføres traditionelt ved hjælp af den milepælteknik, men alligevel er den ikke fritaget for fiasko og komplikationer. I denne henseende har ultralydsstyret vaskulær kanylering (USGVC) vist sig at forbedre procedurens succesrate og reducere dens tilknyttede komplikationer.

Hvilken ultralyd er egnet til vaskulær kanylering?

Da vaskulære strukturer er overfladiske, anvendes en lineær array transducer (frekvens fra 7 til 10) MHz almindeligvis til at genkende karene med valg af en forudindstilling svarende til vener eller arterier, alt efter tilfældet. Af denne grund er Trådløs farvedoppler-ultralydsscanner L2CD anbefales stærkt til vores Cardiologists klienter.

Ultralydsstyret vaskulær kanylering er ved at blive det valgte valg for at få et værktøj til at opnå sikker vaskulær adgang hos patienter med kritisk pleje. 

Ultralydsvejledning til vaskulær adgang er mest effektiv, når den anvendes i realtid (under nålefremføring) med en steril teknik, der inkluderer steril gel og sterile sondeovertræk. Nålen observeres på billedvisningen og rettes samtidigt mod målkarret væk fra omgivende strukturer og føres til en passende dybde. Statisk ultralydsbilleddannelse bruger ultralydsbilleddannelse til at identificere stedet for nålindtrængning på huden over det underliggende kar og tilbyder appel af ikke-steril billeddannelse.

 Hvis ultralyd bruges til at markere huden til efterfølgende kanylering uden brug af realtid (dynamisk), bliver ultralyd en fartøjslokatorteknik, der forbedrer eksterne landemærker snarere end en teknik, der styrer nålen ind i karret. Både statiske og realtids ultralydsstyrede tilgange er bedre end en traditionel milepælsstyret tilgang.

Ultralydsstyret vaskulær kanylering kan føre til, at uerfarne operatører bruger nålevinkletilgange, der fører til en øget risiko for komplikationer. Traditionelle tilgange og teknikker må ikke opgives med ultralydsvejledning, især under kanylering af SC-venen, hvor en stejlere nålindgangsvinkel kan føre til en pleural punktering. Nålen er rettet mod sternhak i koronalt plan.

For at opsummere kan ultralydsvejledning bruges til placering af centrale venøse katetre såvel som til placering af perifere venøse katetre. Klinikere, der placerer enheder med central venøs adgang (lejlighedsvis eller ofte), opfordres kraftigt til at lære ultralydsstyrede teknikker. 

Referencer: Ultralydsstyret vaskulær kanylering hos patienter med kritisk pleje, Retningslinjer for udførelse af ultralydsstyret vaskulær kanylering,